Vores DNA

Vi er det lille bryggeri der, baseret på Bornholm, tilbyder en bred vifte af individuelle specialøl, brygget med sjæl og hjerte til den kræsne forbruger på udvalgte cafeer og restauranter.

”Småt er godt” og vi er stolte af vores størrelse, hvor der er plads til grundighed, kærlighed, gamle traditioner og fordybelse i vores håndværk og vi udvikler konstant på de klassiske øltyper. Vores brygger, får inspiration fra årstiderne, trenden inden for mikrobryg og andre ølkulturer og vi hylder den bornholmske naturs diversitet med klipper, sand, skov og strand.

Mission

Vi vil tilbyde og udfordre forbrugerne med en unik øl-oplevelse ud over det sædvanlige og med afsæt i en autentisk Bornholmsk baseret produktion, som er grundlagt på en troværdig, passioneret og ærlig tilgang til håndværket og som giver forbrugeren en overraskende, unik og nysgerrig følelse. Vi bruger de bedst tilgængelige råvarer og prioriterer kvalitet højere end omkostninger. Vi er miljøbevidste og finder løsninger som er bæredygtige.

Vision

  • Vi vil vokse uden at gå på kompromis med den håndværksmæssige kvalitet og nærhed.
  • Vores øl skal være kendt og sælges på særligt udvalgte udskænkningssteder og specialbutikker der støtter vores værdier og er villig til at betale for og værdsætte kvalitet.
  • Vi vil være med til at sætte trenden for hvad den specielle øl-oplevelse kan være og vi vil være først med nye smagsvarianter som ikke tidligere er set på markedet.

Værdier

Passion

Vi tager hjertet med på jobbet og fordyber os i ølbrygningen med kærlighed, troværdighed, grundighed og nytænkning.

Godt håndværk

Vi ønsker som ”små” at fastholde en autentisk og ærlig tilgang til ølbrygningen med anvendelsen af gode råvarer.

Bæredygtig

Vi er miljøbevidste og vil løbende optimeres alle dele af vores virksomhed sådan at den bliver så bæredygtig som mulig.